Slang i radio/podcast

Programmet Ordkløveren fik lokket Slangordbogens forfatter i studiet til en snak om slang.

Hør om nye engelske slangord som BASH, CRINGE og WASTED. Lystfiskernes MUSIKÅL og SØMKASSE. Fuglekiggernes HEPPEHØG og PØLSEVOGNSGRIB.

Den guddommelige historie om Viggo Fausbøll, der samlede ”Gadesprog” – for at advare mod at bruge det og havde kryptiske ord som ΦΙΕΡΤ og ΠΙΣΣ.

Om dengang Helle Thorning-Schmidt fik øgenavnet GUCCI-HELLE. Og hvad der er specielt ved CHAMPAGNEHUSET på Grønningen i KØBENHAVNSTRUP. Og hvorfor ”RASMUSBANANEN” ikke kom med i ordbogen. Og hvordan Kaj Bom tog skridtet fuldt ud med ord SYD FOR NAVLEN.

Og hvorfor kaldes en nummerviser egentlig en MOONER? Og kommer JALLA, GÖT og FLUS mon med i Retskrivningsordbogen?

https://24syv.dk/episode/smaek-pa-sproget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *