TULLE: Det er TUDESKØRT

Kristian Thulesen Dahl fra DF har kælenavnet TULLE. I avisen kaldte han det TUDESKØRT, hvis Liberal Alliance ville vælte regeringen.

TUDE- bruges til at forstærke ord: TUDEGRIM, TUDETOSSET, TUDESKØR. Ordbog over det danske Sprog har også TUDEKOLD og et eksempel på HUNDETUDEKOLDT fra november 1941.

Forstærkede ord er almindelige i slang og dagligsprog. Slang har i det hele taget mange overdrivelser (EN RØV SOM EN LADEPORT, SVINGE ANAKONDAEN I FAJANCEN osv.) og ligner på den måde pubertetens og drengerøvenes fokus på kvantitet.

Nye generationer har brug for nye forstærkere, i dag fx HERRE-, MEGA-, SUPER- og ÜBER-. Ord som TUDESKØR har to hovedtryk, mens sammensætninger ellers kan kendes på kun at have ét hovedtryk, så her er en lille fælde i retstavningen.

MANDAGITIS

Har du MANDAGITIS, er det fristende at blive hjemme i KANEN.

Har du ondt i det imaginære organ PJÆKTARMEN om mandagen, lider du af MANDAGITIS og har mest lyst til at blive hjemme i KANEN. I 2007 toppede antallet af sygemeldinger på den første mandag i februar, så der er noget ved de mandage.

Man kan både være MANDAGSSYG og FREDAGSSYG. ”Hva’ pokker gør jeg så????? Overvejer kraftigt at tage en sygedag – men kvier mig, når jeg lige er startet ud i praktikken – jeg vil nødig ha’ påstemplet at jeg er MANDAGSSYG” www.ekvinde.dk 2008.

Endelsen -itis, der kommer fra græsk, betegner en ‘betændelsessygdom’, kendt fra fx meningitis. Man kan også bruge endelsen til at danne nye ord, der betegner en overdreven aktivitet, fx MØDERITIS, TELEFONITIS. ”Vi har undersøgelser fra 70’erne af det, man kaldte unges TELEFONITIS. Dengang hang de bare i fastnettelefonen og skvadrede”, skrev Politiken i 2005.

Hav en god uge!

Hvorfor lige Randers?

Randers Regnskov ligger ud til Gudenåen.

Tre 9.-klasseelever fra Fyn var så venlige at levere nogle slangord. Gode ord som WINGMAN, WINGWOMAN, GURLS (dvs. girls), FUCKBOY, TRÆLLEREN (træls) – og så RANDERSTYPE. Søgninger på nettet viser, at en RANDERSTYPE er en tabertype, lidt ligesom BRIAN og CONNIE.

Men hvorfor lige Randers? Er det mon opfundet i den nærmeste større by, Århus? Amager har også et lidt blakket ry inden for slang (LORTEØEN – men nu også ØNSKEØEN!) ligesom Ishøj (ISHØJPALME). Hvor kommer generaliseringen om Randers fra? Hvem har et bud på det?

Ministre med øgenavne

Fra Kongens Nytorv i København.

Mange offentlige personer får øgenavne. Blandt ministrene er det især dem, der har de mest prestigefulde ministerposter eller har gjort sig uheldigt bemærket.

Et øgenavn er et navn, som bruges i stedet for en persons rigtige navn. Øgenavne er nedsættende eller drillende i modsætning til kælenavne, der er venligt eller kærligt ment, fx FIE for Sofie.

I regeringen Lars Løkke Rasmussen II (fra 2015):

LILLE-LARS FRA GRÆSTED: statsminister Lars Løkke Rasmussen.

HJORTEN, ROTTWEILEREN: finansminister Claus Hjort Frederiksen.

KRISTIAN KEDELIG FRA HEDEN: udenrigsminister Kristian Jensen.

BERTEL BIMS: kultur- og kirkeminister Bertel Haarder.

TROLEX: erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (fik engang et Rolex-ur af en sheik fra Qatar).

STØJSENDEREN: integrationsminister Inger Støjberg.

KEMISKE KAREN: social- og indenrigsminister Karen Ellemann (en glemt sag om import af giftigt kemikalieaffald).

SPØRGE-ELLEN: undervisningsminister Ellen Trane Nørby (stillede engang et stort antal spørgsmål til kulturministeren).

I regeringen Helle Thorning-Schmidt II (til 2015):

GUCCI-HELLE, HELLE EROBREREN: statsminister Helle Thorning-Schmidt.

MARGRETHE DEN TREDJE: økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

VILLY SØVNGÆNGER: udenrigsminister Villy Søvndal.

DON CORYDONE: finansminister Bjarne Corydon.