Top-5 i slangemner er:
På de næste pladser følger: mad og drikke (432), psykologi (432), sport (252) og fodbold (238).
Top-5 i ordklasser i slang er:
Derefter kommer udråbsord (2 %) og de helt små ordklasser, fx: pronomen (stedord), forkortelse, lydord, konjunktion (bindeord), præposition (forholdsord), mængdetal og ordenstal.
Ordbogen indeholder over 300 skældsord. Fra abe, bitch og cunt til ærkefjols, øgle og åndspygmæ. Kaptajn Haddock, kom an!
Ordene med de fleste betydninger er: lort (bl.a. ‘ragelse’ og ‘sennep’) og smide (bl.a. ‘sende’ og ‘stille en bil hurtigt’).
Ordet med de fleste udtryk er: røv (83 udtryk, fx få splinter i røven, krydre røv).
Legemsdele og kroppens funktioner indgår tit i udtryk, det ses også i slang: hoved (32), lort (30), øre (26), finger (18).
Der er også mange udtryk med fanden (46) og gud (19), der fx bruges i bandeord/eder. Og penge ligger også højt med 19 udtryk.
17 udtryk findes med substantiverne kasse, dreng, hul og pokker, mens gå er det verbum, der har flest udtryk.
Man ved sjældent, hvem der har fundet på bestemte slangord. Men vi ved, at Storm P. fandt på pingeling, og Ekstra Bladet har brugt hårdtslående slangord i kampagner: skrankepave, bolighaj, Pløresund, øjebæ.
Kaj Bom er grand old man i udforskningen af dansk slang. I 1957 udgav han Slangordbogen. Den er ikke alfabetisk, men opdelt i emner. Fx betød udtrykkene “mos på modtageren” og “savsmuld i bolden” at være dum.
De gamle grækere og romere talte også slang. Hovedet blev fx kaldt en krukke, dvs. en beholder ligesom bøtte, som vi kalder det.
Den første danske slangordbog kom i 1866. Den advarede mod at bruge slang. Og slemme ord var skrevet med græske bogstaver.