Det man kalder slang er i udpræget grad en stilform. For hvert eet tilfælde hvor noget kun kan omtales med en slang-benævnelse findes der halvtreds eller hundrede hvor slangudtrykket er et yderligere navn på tingen. (s. 79-80).
Slang er et stilelement – især knyttet til det dagligdags, tvangløse talesprog – bestående av udtryk der bevidst og med humoristisk-satirisk sigte avviger fra normalsproget (”det neutrale sprog”), og som har en rimelig udbredelse i det givne milieu. (s. 81).
…, og den vigtigste ydre forudsætning for opkomst av slang synes at være den kammeratlig-lune tone blandt en flok ligestillede. (s. 85).
… slang er en fællesmenneskelig foreteelse der imødekommer et behov i ethvert blot nogenlunde veludviklet menneskesind. (s. 88).
Efter en udbredt talemåde er sproget tankens v æ r k t ø j. … Man må ikke overse at sproget osse er tankens l e g e t ø j. (s. 89).
Dertil kommer en central gruppe slangudtryk der består av anerkendte ord som tillægges en ny betydning, oftest ud fra mottoet: Jo galere jo bedre. Man kalder den slags for metaforer eller billedlige udtryk. (s. 92).
Kaj Bom: Dansk i dag. E. Wangels Forlag, 1955.
Kaj Bom udgav bl.a. Slang (1948) og Slangordbogen (1957). Han deltog i mange radioudsendelser og var kendt som ”slangmagisteren”. Bom arbejdede som redaktør ved Ordbog over det danske Sprog.