Nye ord fra Dansk Sprognævn

Side-eye. Dukke på Korsør By- og Overfartsmuseum.

DELULU, WORTH, QUEERBAITE, SIDEEYE, VENNIS, FAM, NUTTI og YOU GO GIRL – det er eksempler på nye ord og udtryk i Slangordbogen, som er kommet med via samarbejdet med Dansk Sprognævn, bl.a. fra realityserien Ex on the Beach. Man skal ikke være Sherlock Holmes for at spotte engelsk indflydelse.

Du må dog vente med at se ordene i ordbogen, til der kommer en venlig mæcen, men her er, hvad de betyder:

DELULU = virkelighedsfjern, som lider af illusioner, præget af ønsketænkning

WORTH = værd at prøve, besøge el.lign.

QUEERBAITE = angive el. antyde selv at være homo- el. biseksuel, uden at være det (for at få opmærksomhed)

SIDE-EYE = se skævt på en person som udtryk for skepsis el. afstandtagen

VENNIS = bruges som tiltale til en gruppe

FAM = familie, nær omgangskreds

NUTTI = overdrevent sød

YOU GO GIRL = (til en kvinde) bruges for at opmuntre el. tilskynde til at gøre noget bestemt

Sprognævnets årsberetning skriver om samarbejdet:

Slangordbogen

I 2023 har Sprognævnet etableret et samarbejde med Slangordbogen redigeret af Torben Christiansen. Slangordbogen findes som app med 12.000 opslagsord, 5.000 udtryk og 17.100 definitioner (jf. seneste opdatering i 2022), og Torben Christiansen har arbejdet med ordbogen i omkring 20 år. Det er Sprognævnets nyordsredaktion der fremover vil bidrage til arbejdet med at redigere Slangordbogen, og det er et arbejde der primært fokuserer på dels at finde nye ord til ordbogen, dels at tilføje dateringer til ordbogens opslagsord. Herudover kommer Sprognævnets studentermedhjælpere, i kraft af deres unge alder, til at indgå i arbejdet med at finde nye kandidater til Slang- ordbogen, ligesom Sprognævnet har iværksat et samarbejde med gymnasier hvor eleverne kommer til at hjælpe med indsamling af slangudtryk – igen for at sikre bidrag af ny slang fra yngre målgrupper.

RAKKERURT OG SNOTBOBLE

Ill.: Nils Tirén, 1931 (udsnit), fri af ophavsret, Det Kgl. Bibliotek.

Pointen med indlægget er, at du på nettet kan finde en omfattende liste over ’folkenavne’ på planter og dyr. Så hæng på! På tegningen herover æder fire gråspurve (kaldet GRÅSSENOLLIKE eller GRÅSSER) af et neg.

Etnobotanikeren V.J. Brøndegaard indsamlede ’folkenavne’ på planter og dyr i sine store værker om Folk og flora (4 bind) og Folk og fauna (3 bind). Du kan finde lister over folkenavne via Artsbogen.

Har de folkelige navne noget at gøre med vore dages slang? Jeg har undersøgt over 50 navne men næsten ikke fundet dem i nutidig sprogbrug, bortset fra HAVNEFOGEDENS DUER, dvs. måger, der allerede er med i appen Slangordbogen. Men hverken snotboble (vandmand), den skævbenede skrædder med saksen (hummer), lopperose (mælkebøtte) eller kong nosseløs (dunhammer) er særlig udbredte. Som du kan se, er mange af navnene meget malende. Andre betegnelser er faktisk i brug, men er dialektale frem for slang. Fx hedder mælkebøtte troldheks i min gamle hjemegn, Vendsyssel. I min regnskabsbog for 1965 er opført en indtægt: 5000 troldhekse indsamlet i haven, kr. 10,-!

Mælkebøtten (latin Taraxacum vulgare) har snesevis af betegnelser: fandens kærnemælk, rakkerurt, pisse-i-seng osv., osv. Dem finder du i professor Johan Langes Ordbog over Danmarks plantenavne (3 bind).

Fortidens flittige forskere fortjener stor tak for møjsommeligt at indsamle denne sproglige rigdom.

Ud over de ord, der direkte betegner planter eller dyr, har dyr lagt navn til massevis af slangbetegnelser, fordi både husdyr og vilde dyr før i tiden spillede en stor rolle i dagligdagen. Disse dyreord udgør et stort tema med op imod 1.000 ord/udtryk i appen Slangordbogen, fx MADDIKE, MONKEYCLASS, FULD SOM EN ALLIKE, COMPUTERHAJ, MUSIKÅL (hornfisk), HUNDEÆDE, NUMMERET FØR FØRERHUND (meget stærke briller) osv., osv.

Samarbejde med Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn og Slangordbogen begynder at samarbejde om Slangordbogen.

Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn, siger i den anledning: “Med dette samarbejde ønsker vi at hylde den rigdom og mangfoldighed som hverdagens sprog indeholder, ved at være med til at beskrive den del af vores danske ordforråd som hører netop hverdagen til.”

Jeg er meget beæret over Sprognævnets tilbud om samarbejde, som vil berige ordbogen med nye ord og udtryk og forbedre dokumentationen af slang og dagligsprog, der i mange tilfælde går under radaren i de almene ordbøger.

Det er simpelthen og i al korthed bred ymer, cool, def, det fede pis, dope, fråderen, goals, helt raket, hjernedødt, høj karse, kodylt, konge, lit, lågsus, mægtigt, najs, nice, nizzle, opperen, ornli’ sygt, sejt, sindssygt, spitze, sprødt, svedigt, swag, sygt, ti fire, top dollar, top gejler hifi, totalt porno og tårnhøj karse.

Forslag til ordbogen er altid mere end velkomne på slangordbogen@gmail.com

Ved du for resten hvad stanniolpakken kaldes?

Slang i radio/podcast

Programmet Ordkløveren fik lokket Slangordbogens forfatter i studiet til en snak om slang.

Hør om nye engelske slangord som BASH, CRINGE og WASTED. Lystfiskernes MUSIKÅL og SØMKASSE. Fuglekiggernes HEPPEHØG og PØLSEVOGNSGRIB.

Den guddommelige historie om Viggo Fausbøll, der samlede ”Gadesprog” – for at advare mod at bruge det og havde kryptiske ord som ΦΙΕΡΤ og ΠΙΣΣ.

Om dengang Helle Thorning-Schmidt fik øgenavnet GUCCI-HELLE. Og hvad der er specielt ved CHAMPAGNEHUSET på Grønningen i KØBENHAVNSTRUP. Og hvorfor ”RASMUSBANANEN” ikke kom med i ordbogen. Og hvordan Kaj Bom tog skridtet fuldt ud med ord SYD FOR NAVLEN.

Og hvorfor kaldes en nummerviser egentlig en MOONER? Og kommer JALLA, GÖT og FLUS mon med i Retskrivningsordbogen?

https://24syv.dk/episode/smaek-pa-sproget

Hurra! Ny større og bedre Slangordbog

Slangordbogen er landet med masser af nye ord og udtryk, næsten 1200 illustrationer og nye temaer. Og stadig med omvendt slang, hvor du kan finde fede slangord.

Klik på billedet for at se videoen.

Glæd dig til

  • 27 % flere opslagsord, fx brorz (venner), bollehåndtag (delle omkring livet), cringe (pinlig), shorta (politiet), snitche (sladre, stikke), mafiakiks (pizza), roflmao (bruges om noget sjovt; forkortelse af rolling on (the) floor laughing my ass off), Dobbelt A (Ålborg), Hjernemadsen (Peter Lund Madsen), Damsinho (Mikkel Damsgaard).
  • 20 % flere udtryk, fx tale i den store mikrofon (kaste op i wc), kunne kickstarte en rumfærge (have stærke lårmuskler/være fed på lårene), dobbelt op på nederen (noget meget dårligt/negativt), sorry, not sorry (bruges som kommentar til et udsagn, som er hårdt, men som man står ved), pis mig i øret (bruges som udtryk for afvisning).
  • Mange nye temaer, fx sms-sprog, indvandrerslang og bilmærker.
  • Og mere sørgeligt: emnet vold, fx en på snotten, svinge koteletten, smadre, håndmad, småkage.
  • Ca. 1.200 illustrationer.

SPRUTTE, SPÆTTE OG ANDRE DYR

Sprutten er fra Jomfru Ane Gade i Ålborg.

SPRUTTE er kortform af blæksprutte. Det antages, at kaskelotten er i stand til at råbe så højt, at sprutter besvimer og så kan snuppes, skrev dr.dk.

Slang og dagligsprog byder på mange kortformer. Fra dyreriget har vi SPÆTTE = rødspætte, og en GØJE er en papegøje – hvoraf man så har en GØJETANG = papegøjetang. Spætten har navn efter sine pletter.

Og så er H.C. AND den korte form af H.C. Andersen, den berømte eventyrdigter.

BANDITTER I HABITTER

Den Sønderjyske By på Frederiksberg fra 1921-23, dvs. lige efter genforeningen med Sønderjylland.

Lejerne i Den Sønderjyske By på det yderste Frederiksberg protesterer mod den amerikanske storinvestor Blackstone, der forsøger at overtage ejendommene. Lejerne frygter store huslejestigninger.

Danske ejendomme giver investorerne DOLLARTEGN I ØJNENE.

Næh, må jeg så bede om habitter, dvs. kedeldragter, på almindelige fiskere: HARBOØREHABIT, HIRTSHALSHABIT eller THYBORØNHABIT.

En LOUISIANAHABIT er derimod mere gangbar i kulturkredse. Den består af cowboybukser, skjorte og habitjakke. Casual og samtidig lidt formelt. Opkaldt efter kunstmuseet Louisiana – der igen er opkaldt efter en tidligere ejers hustru. Han hed Alexander Brun og var faktisk gift tre gange – hver gang med en Louise.

EJENDOMSMÆGLERSTENKAST

Havudsigt eller i det mindste havkig er et godt argument for en høj ejendomspris. ”Kun et stenkast fra havet” lokker annoncen, men i virkeligheden er der måske ret langt.

En stikprøve foretaget af boligportalen Boliga viser nemlig, at et stenkast i boligannoncerne svarer til en gennemsnitlig distance på 152,8 meter. Verdensrekorden i diskoskast er til sammenligning kun 74,08 meter, skrev Politiken i 2010, så et EJENDOMSMÆGLERSTENKAST er en underdrivelse.

Underdrivelse kender vi også fra dem, der kalder deres hus for HYTTEN. Andre går i den anden grøft og taler om DOMICIL eller CHÂTEAU (fransk = slot).

Den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen skriver i Livet, det forbandede: ”Han kunne ikke lade være med at smile, da han så COKEN (dvs. kokainen) og kontanterne side om side i pengeskabet. Hvis der var en razzia i HYTTEN her, så var det syn SGU svært at bortforklare.”

KLAMYDIASLOTTET

Søpavillonen blev bygget i 1894 som klubhus og restaurant for Kjøbenhavns Skøjteløberforening . Den er tegnet af Vilhelm Dahlerup.

Få forklaringen på KLAMYDIASLOTTET og 10 andre øgenavne i Københavns Indre By i denne spændende artikel.

Du kan også se videoer om københavnske slangnavne her.

TULLE: Det er TUDESKØRT

Kristian Thulesen Dahl fra DF har kælenavnet TULLE. I avisen kaldte han det TUDESKØRT, hvis Liberal Alliance ville vælte regeringen.

TUDE- bruges til at forstærke ord: TUDEGRIM, TUDETOSSET, TUDESKØR. Ordbog over det danske Sprog har også TUDEKOLD og et eksempel på HUNDETUDEKOLDT fra november 1941.

Forstærkede ord er almindelige i slang og dagligsprog. Slang har i det hele taget mange overdrivelser (EN RØV SOM EN LADEPORT, SVINGE ANAKONDAEN I FAJANCEN osv.) og ligner på den måde pubertetens og drengerøvenes fokus på kvantitet.

Nye generationer har brug for nye forstærkere, i dag fx HERRE-, MEGA-, SUPER- og ÜBER-. Ord som TUDESKØR har to hovedtryk, mens sammensætninger ellers kan kendes på kun at have ét hovedtryk, så her er en lille fælde i retstavningen.