Pointen med indlægget er, at du på nettet kan finde en omfattende liste over ’folkenavne’ på planter og dyr. Så hæng på! På tegningen herover æder fire gråspurve (kaldet GRÅSSENOLLIKE eller GRÅSSER) af et neg.
Etnobotanikeren V.J. Brøndegaard indsamlede ’folkenavne’ på planter og dyr i sine store værker om Folk og flora (4 bind) og Folk og fauna (3 bind). Du kan finde lister over folkenavne via Artsbogen.
Har de folkelige navne noget at gøre med vore dages slang? Jeg har undersøgt over 50 navne men næsten ikke fundet dem i nutidig sprogbrug, bortset fra HAVNEFOGEDENS DUER, dvs. måger, der allerede er med i appen Slangordbogen. Men hverken snotboble (vandmand), den skævbenede skrædder med saksen (hummer), lopperose (mælkebøtte) eller kong nosseløs (dunhammer) er særlig udbredte. Som du kan se, er mange af navnene meget malende. Andre betegnelser er faktisk i brug, men er dialektale frem for slang. Fx hedder mælkebøtte troldheks i min gamle hjemegn, Vendsyssel. I min regnskabsbog for 1965 er opført en indtægt: 5000 troldhekse indsamlet i haven, kr. 10,-!
Mælkebøtten (latin Taraxacum vulgare) har snesevis af betegnelser: fandens kærnemælk, rakkerurt, pisse-i-seng osv., osv. Dem finder du i professor Johan Langes Ordbog over Danmarks plantenavne (3 bind).
Fortidens flittige forskere fortjener stor tak for møjsommeligt at indsamle denne sproglige rigdom.
Ud over de ord, der direkte betegner planter eller dyr, har dyr lagt navn til massevis af slangbetegnelser, fordi både husdyr og vilde dyr før i tiden spillede en stor rolle i dagligdagen. Disse dyreord udgør et stort tema med op imod 1.000 ord/udtryk i appen Slangordbogen, fx MADDIKE, MONKEYCLASS, FULD SOM EN ALLIKE, COMPUTERHAJ, MUSIKÅL (hornfisk), HUNDEÆDE, NUMMERET FØR FØRERHUND (meget stærke briller) osv., osv.