Dansk Sprognævn og Slangordbogen begynder at samarbejde om Slangordbogen.
Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn, siger i den anledning: “Med dette samarbejde ønsker vi at hylde den rigdom og mangfoldighed som hverdagens sprog indeholder, ved at være med til at beskrive den del af vores danske ordforråd som hører netop hverdagen til.”
Jeg er meget beæret over Sprognævnets tilbud om samarbejde, som vil berige ordbogen med nye ord og udtryk og forbedre dokumentationen af slang og dagligsprog, der i mange tilfælde går under radaren i de almene ordbøger.
Det er simpelthen og i al korthed bred ymer, cool, def, det fede pis, dope, fråderen, goals, helt raket, hjernedødt, høj karse, kodylt, konge, lit, lågsus, mægtigt, najs, nice, nizzle, opperen, ornli’ sygt, sejt, sindssygt, spitze, sprødt, svedigt, swag, sygt, ti fire, top dollar, top gejler hifi, totalt porno og tårnhøj karse.
Forslag til ordbogen er altid mere end velkomne på slangordbogen@gmail.com
Ved du for resten hvad stanniolpakken kaldes?