Slangordbogen

Pointen med indlægget er, at du på nettet kan finde en omfattende liste over ’folkenavne’ på planter og dyr. Så hæng på! På tegningen herover æder fire gråspurve (kaldet GRÅSSENOLLIKE eller GRÅSSER) af et neg.

Etnobotanikeren V.J. Brøndegaard indsamlede ’folkenavne’ på planter og dyr i sine store værker om Folk og flora (4 bind) og Folk og fauna (3 bind). Du kan finde lister over folkenavne via Artsbogen.

Har de folkelige navne noget at gøre med vore dages slang? Jeg har undersøgt over 50 navne men næsten ikke fundet dem i nutidig sprogbrug, bortset fra HAVNEFOGEDENS DUER, dvs. måger, der allerede er med i appen Slangordbogen. Men hverken snotboble (vandmand), den skævbenede skrædder med saksen (hummer), lopperose (mælkebøtte) eller kong nosseløs (dunhammer) er særlig udbredte. Som du kan se, er mange af navnene meget malende. Andre betegnelser er faktisk i brug, men er dialektale frem for slang. Fx hedder mælkebøtte troldheks i min gamle hjemegn, Vendsyssel. I min regnskabsbog for 1965 er opført en indtægt: 5000 troldhekse indsamlet i haven, kr. 10,-!

Mælkebøtten (latin Taraxacum vulgare) har snesevis af betegnelser: fandens kærnemælk, rakkerurt, pisse-i-seng osv., osv. Dem finder du i professor Johan Langes Ordbog over Danmarks plantenavne (3 bind).

Fortidens flittige forskere fortjener stor tak for møjsommeligt at indsamle denne sproglige rigdom.

Ud over de ord, der direkte betegner planter eller dyr, har dyr lagt navn til massevis af slangbetegnelser, fordi både husdyr og vilde dyr før i tiden spillede en stor rolle i dagligdagen. Disse dyreord udgør et stort tema med op imod 1.000 ord/udtryk i appen Slangordbogen, fx MADDIKE, MONKEYCLASS, FULD SOM EN ALLIKE, COMPUTERHAJ, MUSIKÅL (hornfisk), HUNDEÆDE, NUMMERET FØR FØRERHUND (meget stærke briller) osv., osv.

Dansk Sprognævn og Slangordbogen begynder at samarbejde om Slangordbogen.

Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn, siger i den anledning: “Med dette samarbejde ønsker vi at hylde den rigdom og mangfoldighed som hverdagens sprog indeholder, ved at være med til at beskrive den del af vores danske ordforråd som hører netop hverdagen til.”

Jeg er meget beæret over Sprognævnets tilbud om samarbejde, som vil berige ordbogen med nye ord og udtryk og forbedre dokumentationen af slang og dagligsprog, der i mange tilfælde går under radaren i de almene ordbøger.

Det er simpelthen og i al korthed bred ymer, cool, def, det fede pis, dope, fråderen, goals, helt raket, hjernedødt, høj karse, kodylt, konge, lit, lågsus, mægtigt, najs, nice, nizzle, opperen, ornli’ sygt, sejt, sindssygt, spitze, sprødt, svedigt, swag, sygt, ti fire, top dollar, top gejler hifi, totalt porno og tårnhøj karse.

Forslag til ordbogen er altid mere end velkomne på slangordbogen@gmail.com

Ved du for resten hvad stanniolpakken kaldes?

Programmet Ordkløveren fik lokket Slangordbogens forfatter i studiet til en snak om slang.

Hør om nye engelske slangord som BASH, CRINGE og WASTED. Lystfiskernes MUSIKÅL og SØMKASSE. Fuglekiggernes HEPPEHØG og PØLSEVOGNSGRIB.

Den guddommelige historie om Viggo Fausbøll, der samlede ”Gadesprog” – for at advare mod at bruge det og havde kryptiske ord som ΦΙΕΡΤ og ΠΙΣΣ.

Om dengang Helle Thorning-Schmidt fik øgenavnet GUCCI-HELLE. Og hvad der er specielt ved CHAMPAGNEHUSET på Grønningen i KØBENHAVNSTRUP. Og hvorfor ”RASMUSBANANEN” ikke kom med i ordbogen. Og hvordan Kaj Bom tog skridtet fuldt ud med ord SYD FOR NAVLEN.

Og hvorfor kaldes en nummerviser egentlig en MOONER? Og kommer JALLA, GÖT og FLUS mon med i Retskrivningsordbogen?

https://24syv.dk/episode/smaek-pa-sproget

SPRUTTE er kortform af blæksprutte. Det antages, at kaskelotten er i stand til at råbe så højt, at sprutter besvimer og så kan snuppes, skrev dr.dk.

Slang og dagligsprog byder på mange kortformer. Fra dyreriget har vi SPÆTTE = rødspætte, og en GØJE er en papegøje – hvoraf man så har en GØJETANG = papegøjetang. Spætten har navn efter sine pletter.

Og så er H.C. AND den korte form af H.C. Andersen, den berømte eventyrdigter.

Lejerne i Den Sønderjyske By på det yderste Frederiksberg protesterer mod den amerikanske storinvestor Blackstone, der forsøger at overtage ejendommene. Lejerne frygter store huslejestigninger.

Danske ejendomme giver investorerne DOLLARTEGN I ØJNENE.

Næh, må jeg så bede om habitter, dvs. kedeldragter, på almindelige fiskere: HARBOØREHABIT, HIRTSHALSHABIT eller THYBORØNHABIT.

En LOUISIANAHABIT er derimod mere gangbar i kulturkredse. Den består af cowboybukser, skjorte og habitjakke. Casual og samtidig lidt formelt. Opkaldt efter kunstmuseet Louisiana – der igen er opkaldt efter en tidligere ejers hustru. Han hed Alexander Brun og var faktisk gift tre gange – hver gang med en Louise.

Havudsigt eller i det mindste havkig er et godt argument for en høj ejendomspris. ”Kun et stenkast fra havet” lokker annoncen, men i virkeligheden er der måske ret langt.

En stikprøve foretaget af boligportalen Boliga viser nemlig, at et stenkast i boligannoncerne svarer til en gennemsnitlig distance på 152,8 meter. Verdensrekorden i diskoskast er til sammenligning kun 74,08 meter, skrev Politiken i 2010, så et EJENDOMSMÆGLERSTENKAST er en underdrivelse.

Underdrivelse kender vi også fra dem, der kalder deres hus for HYTTEN. Andre går i den anden grøft og taler om DOMICIL eller CHÂTEAU (fransk = slot).

Den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen skriver i Livet, det forbandede: ”Han kunne ikke lade være med at smile, da han så COKEN (dvs. kokainen) og kontanterne side om side i pengeskabet. Hvis der var en razzia i HYTTEN her, så var det syn SGU svært at bortforklare.”

Få forklaringen på KLAMYDIASLOTTET og 10 andre øgenavne i Københavns Indre By i denne spændende artikel.

Du kan også se videoer om københavnske slangnavne her.

Kristian Thulesen Dahl fra DF har kælenavnet TULLE. I avisen kaldte han det TUDESKØRT, hvis Liberal Alliance ville vælte regeringen.

TUDE- bruges til at forstærke ord: TUDEGRIM, TUDETOSSET, TUDESKØR. Ordbog over det danske Sprog har også TUDEKOLD og et eksempel på HUNDETUDEKOLDT fra november 1941.

Forstærkede ord er almindelige i slang og dagligsprog. Slang har i det hele taget mange overdrivelser (EN RØV SOM EN LADEPORT, SVINGE ANAKONDAEN I FAJANCEN osv.) og ligner på den måde pubertetens og drengerøvenes fokus på kvantitet.

Nye generationer har brug for nye forstærkere, i dag fx HERRE-, MEGA-, SUPER- og ÜBER-. Ord som TUDESKØR har to hovedtryk, mens sammensætninger ellers kan kendes på kun at have ét hovedtryk, så her er en lille fælde i retstavningen.