Mod definitioner hungrer tiden, tør man sige med en let omskrivning av Ibsens ord; men søger man at definere begrebet ”slang” så præcist, at forklaringen i ethvert tilfælde muliggør en klar avgørelse av, om et givet udtryk er slang eller ej, støder man efter mine begreber på uoverstigelige vanskeligheder. Derimod synes det at ligge fast, at begrebet ”slang” hører hjemme i stilistikken, og dermed turde årsagen til definitionsbesværlighederne være avsløret: eftersom eet og samme udtryk kan have højst forskellig valør efter de varierende stillag, hvori det bruges, vil der være mangfoldige tilfælde, hvor grænsen mellem slang og ”normalsprog” ikke kan drages ad formel vej1; man vil være henvist til det for had lagte skøn. (s. 44). [Fodnoten henviser til forskellig brug af adjektivet skøn].
et overmåde vidtløftigt sprogstof [..] det som man med en i det væsentlige rammende betegnelse har kaldt ”sproget, der ikke står i ordbøgerne”. (s. 46).
For det tredie og alvorligste råder der i vide kredse en urigtig opfattelse m. h. t. slangsprogets fasthed og stabilitet, selvfølgelig i høj grad hidrørende fra, at et fyldigt materiale i historisk belysning ikke foreligger samlet. Det er ganske vist en kendsgerning, at en av hovedkvaliteterne ved slang er dens chokerende virkning, hvorfor et udtryk ofte avløses av en række nye i rask følge, når det først er blevet tilpas almindeligt, men derudfra har man med en uforsvarlig generalisation sluttet, at alle slangudtryk fór som kometer forbi vort øje og derefter tabte sig i intetheden. Sandheden er snarere, at vi i vores sprog har en overraskende fast kerne av hvad man tør kalde ”udødelig” slang, om hvilke ”døgnfluerne” og slangtilløbene svirrer, således at udskillelsen og nyoptagelsen i dette betydelige centralområde foregår med en sindighed svarende til tempoet i normalsprogets fornyelse og foryngelse. (s. 47-48).
Kaj Bom: Sprogets problembarn : nogle bemærkninger om dansk slang. I: Jørgen Glahder (red.): Runer og rids : festskrift til Lis Jacobsen 29. januar 1952. Rosenkilde og Bagger, 1952, s. 43-53.
Kaj Bom udgav bl.a. Slang (1948) og Slangordbogen (1957). Han deltog i mange radioudsendelser og var kendt som ”slangmagisteren”. Bom arbejdede som redaktør ved Ordbog over det danske Sprog.