Mon ikke en del af klædedragtens ændringer kan forklares ved de unges reaktion mod deres forældre? Ganske som ungdommen holder af og gøre oprør med órd gør de det også med kostumeringen. Allerbedst er det naturligvis hvis man kan forárge de gamle – eller ligefrem gøre dem rásende. (s. 32).
For elskovsakten, og de legemsdele der fortrinsvis tjener til dens fuldbyrdelse, har vi fíre sæt gloser. De medicinske, de juridiske, de komiske, og de grove.
De medicinske er fortrinsvis latinere og grækere, navnlig det første. Bortset fra enkelte – der lyder stygt – er de velegnede – til déres brug. Det medicinske seksualglosarium har desuden den fordel at det synes komplét.
De juridiske er ikke nær så talrige. Og så støver de! Kan de medicínske gloser virke uhyggelige som en operationsstue, så kan de jurídiske virke deprimerende som en retssal. Dog er jeg i gæld til juraen for én glose: det mandlige lem.
Al respekt for de komiske. De er absolut uundværlige. På det seksuelle område ser og hører man adskilligt som kun er til at holde ud hvis man tager det humoristisk.
Og endelig de grove og platte. De er som bekendt stærkt foragtede – men heller ikke dé kan undværes. Et groft ord kan virke sympatisk. Det grove ord kan komme som en befrielse. Ja der er lejligheder hvor det så oplagt er det rette ord på det rette sted. I øvrigt er de komiske ord og de grove ord ofte identiske.
Men én gruppe mangler. Om ikke hélt, så næsten. Den der skulle omfatte de skønne… de poétiske. Vi hár: skød, bryster, lænd, kys, læber, elskov, elskovskampen… og er der så flere?! Selv for den legemsdel kvinden sidder på – og som efter mín opfattelse er den skønneste af alle kvindens legemsdele – findes der ikke et eneste skønt ord. Alle de eksisterende er mer eller mindre platte og komiskvirkende. (s. 116-117).
Soya: Sytten bind II (opr. 1953-1954, citeret efter optryk i Borgens Billigbøger, 1964).